____________________________________________________________________________________________________________________
Gudstjeneste
Vores næste gudstjeneste er
søndag den 25. januar 2026 kl. 10.30, hvor Hans Iversen, Sahl, prædiker.
Efter gudstjenesten er der fælles frokost for dem, der har lyst.
søndag den 25. januar 2026 kl. 10.30, hvor Hans Iversen, Sahl, prædiker.
Efter gudstjenesten er der fælles frokost for dem, der har lyst.
____________________________________________________________________________________________________________________
Hvad er fælles frokost?
Fælles frokost betyder, at man tager det med, som man ellers ville have spist derhjemme. Og så sætter vi det på bordet efter gudstjenesten, og nyder måltidet sammen.
____________________________________________________________________________________________________________________
Advent - hvad kommer det egentlig mig ved?
Når vi nu hører, at Gud selv kom til Jorden i skikkelse af et lille barn, hvad glædeligt er der egentlig i det, sådan isoleret set? Der kan kun svares på det, hvis vi er villige til at se nærmere på, hvorfor Han kom. Vi skal se efter årsagen til hele den begivenhed. Vi bliver nødt til at forsøge at se bagom det hele. Og vi må da også sige, at hvis det på én eller anden måde skal være glædeligt for os i dag, det med, at Gud kom til jorden, hvis det skal have betydning, hvis det skal være vigtigt for os, at Han kom, ja, så må årsagen til begivenheden altså også have noget med os at gøre. For det ved vi godt: Der kan sagtens ske vigtige ting et eller andet sted på Jorden, uden at vi egentlig føler, at det kommer os ved. Vi er sådan set lidt ligeglade med det. Med mindre selvfølgelig, at det berører lige netop mig og min hverdag. Så bliver det pludselig meget vigtigt. Nu er det sådan, at det lille Jesus-barn faktisk har noget med lige netop mig – og dig – at gøre. Barnet har i allerhøjeste grad betydning for mit – og dit – liv. Det vil vi se nærmere på. Og for at få øje på det, må vi straks til de sørgelige kendsgerninger:
I Rom 3:23 læser vi: ”Alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud”
Nu kom sandheden op i lyset. Her finder vi ud af noget om os selv. Og den sandhed er ikke pakket ind. For der står jo klart og tydeligt: Alle, og det må så også betyde dig og mig. Der er ingen der går ram forbi, alle mennesker har syndet. Og ordet synd indeholder mange betydninger, og én af dem er faktisk, ikke at kunne leve op til guddommelig standard eller niveau. Og da det er alle der er indbefattet under denne sandhed, betyder det, at ingen af os lever op til guddommelig standard eller niveau. Vores liv lever vi i en uendelig stor afstand fra det, Gud havde tænkt med vores liv. Vi lever et andet liv, end det der var planen fra begyndelsen.
Og som om det ikke var nok, dækker begrebet synd derudover også sådan noget som lovløshed, uretfærdighed, og det at følge sine egen vilje i stedet for Guds vilje.
Det er handlinger, der er så fundamentalt adskilte fra alt det vi kender til Gud fra Skriften. Det er helt ved siden af de egenskaber, vi ved Gud har. Vi går helt fejl af målet. Vi er sagt med et enkelt ord: Ugudelige.
Og i Romerbrevet 1,18 læser vi: ”For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed . . .”
Synden har altså helt katastrofale følger for mennesker. Ikke nok med at den gør mennesket uretfærdigt. Den stjæler også Guds herlighed fra mennesker. Den skiller os fra Gud på en måde, så enhver idé om at nærme sig Ham på vore egne gerningers fortjeneste, bliver helt umulig for os.
For at nærme os Herren, må vi have noget af Hans herlighed.
Uanset hvor gode vi er, uanset hvor moralsk vi lever, vil vi dog aldrig nogensinde kunne fremskaffe eller udvikle Guddommelig herlighed. Og uden den kommer vi aldrig til at kunne se Gud, endsige være sammen med Ham. Det er håbløst.
Men som Peter minder os om i sit andet brev: ”vi kan få del i guddommelig natur”. Kan det virkelig være sandt om mig som en kristen? Ja det er sandt. Det betyder ikke, at det er en synlig herlighed, som alle kan se. Selv Jesus, må vi huske, havde ikke en herlighed der var synlig for alle og enhver da Han gik på jorden. Nej, de så ikke noget. De korsfæstede Ham og sagde: ”Hvem var den mand” og ”han var da en svindler”.
De kunne ikke se Hans herlighed. Men troens øjne kunne se det, for som Johannes skrev det: ”og vi så Hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.”
På en måde har vi altså en del af Guds herlighed i os, hvis vi er kristne. Vi ser det ikke altid i os selv, og vi ser det da slet ikke altid i vores medkristne. Men hvis vi er i Kristus, så er det sandt om os, at: ”dem Han har gjort retfærdige, har han også herliggjort.” Læg godt mærke til teksten: ”har han herliggjort”. Det er noget Kristus har gjort helt egenhændigt. Han købte også herligheden til os, og åbenbarer den nu for hvem Han vil. Og ikke nok med at Han åbenbarer Guds herlighed for os, nej Han skænker os den – vi får noget af herligheden her og nu.
Der er et nyt menneske i mig som er en kristen. Et menneske der er herlig på en særlig måde, et menneske der ejer noget af Guds herlighed. Og det stopper ikke med det. Der skal komme en dag, hvor selv min krop skal blive gjort herlig. Vi læser det i Filipperbrevet 3,21: ”Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.”
Da skal du og jeg være fuldkommen herliggjort. Herlig i ånd og legeme – fuldkommen herliggjort.
Det er evangeliet – det skønne budskab vi har fået givet. Ikke nok med at vi bliver renset for vore synder og frikøbt fra den uundgåelige straf. Vi bliver også iklædt Guds retfærdighed, så vi overfor Gud står som fuldkommen rene og retfærdige – og 'Himmelen værdige', som der står i sangen. Og som vi lige har set, så får vi derudover noget af hans herlighed indplantet i os. Vi får del i guddommelig natur. Og hør engang hvad der står om os i Efes. 2,19: ”Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand”. Vi hører til Guds husstand – er det til at forstå? For vi blev virkelig fremmede overfor Gud, som en følge af Adam og Evas oprør, og som en følge af vores eget. Fremmede, uden den fjerneste mulighed for at få indrejse- og opholdelsestilladelse. Vi var uden håb. Uden håb for nogensinde at blive genforenet med vores Gud og Skaber.
Men som vers 23 indeholdt de sørgelige kendsgerninger om os, således er vers 24 lykkeligvis også sandheden åbenbaret os af Herren selv. Hør en gang:
”Og alle gøres ufortjent retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus”.
Det bedste ved dette vers synes jeg er, at den kendsgerning, at vi bliver gjort retfærdige af Herren selv, hviler så helt og fuldkomment på Hans egen nåde. Så er den ikke længere afhængig af mig og mit - eller dig og dit. Den svinger ikke op og ned med de gode og de dårlige dage. Den står urokkelig fast, fordi den slet ikke er funderet i dig og mig – men udelukkende har sit udspring i Herren. Og Han er den samme altid. Han skænker mig et helt nyt liv, og det er dette nye i mig, der elsker at være sammen med Herren selv, der elsker at vandre sammen med Ham. Det er dette nye menneske, der længes efter at være sammen med Ham for altid. Det er dette nye menneske i mig, der hader synden – og som ser det som det vigtigste her i livet, at være sammen med Herren selv.
Se - det var den plan Gud lagde for at forsone sig med os. For at åbne vejen for et samvær mellem os og Gud selv. Han ville selv skaffe alt til veje som vi havde mistet – uden om os, og uden vores indblanding. Og den plan ser vi virkeliggjort i Hans komme til Jorden. Jesu fødsel var den synlige begyndelse på denne forunderlige plan.
Nu er det jul, og vi fejrer Guds komme til jorden. Og ja, der er nok at fejre – for på grund af Jesu komme, er vi nu på vejen hjem til vort virkelige hjem. Og i forhold til det, er alt andet ligegyldigt.
En velsignet jul til Jer alle.
Gunnar Bruhn
____________________________________________________________________________________________________________________
